Brugt Leica udstyr

At købe brugt, drejer sig rigtig meget om tillid. 

Ved privat handel drejer det sig om tillid til en sælger, som du oftest ikke kender og ved køb i en butik, drejer tilliden sig oftere om, om det er den rigtige markedspris og hvad der er eller bør være inkluderet i prisen.

Vi ved alle, at ved privat handel er prisen uden moms og uden garanti, med andre ord; du har købt det du har købt - oftest uden mulighed for at returnere eller sikkerhed mod fejl og mangler. Er udstyret i den forventede stand, lever det op til det lovede og kommer pakken frem...?

Ved køb i en butik er der oftest en form for garanti og dermed sikkerhed for, at du får det forventede eller efterfølgende kan få afhjulpet fejl og mangler. Faldgruppen her kan være, at der mangler væsentligt tilbehør, udstyret ikke er ordenligt kontrolleret eller prisen er forkert.

Køb til den rigtige pris.

Med mine mere end 40 år som sælger af Leica udstyr og min konstante søgen efter Leica, kan jeg hjælpe med at finde noget brugt Leica udstyr, der har den rigtige markedspris. En pris, der selvfølgelig er forskellig, alt efter om det er privat eller hos en forhandler med garanti.